Bøger

Reportage: "Bøger fra norden" - Bogcafe med Liselotte Wiemer

Vintertid er læsetid. Biblioteket Frederiksberg inviterede d. 29/11/25 til bogcafé sammen med litteraturanmelder; Liselotte Wiemer. Her følger en reportage fra eventen.

Af Alma Bay Skjoldborg Kullberg

Reportage: Nordiske Toner på Frederiksberg

Vintertid er læsetid. Biblioteket Frederiksberg inviterede d. 29/11/25 til bogcafé sammen med litteraturanmelder; Liselotte Wiemer. Her følger en reportage fra eventen. 

Bøger fra norden Liselotte Wiemer bogcafe
Foto: Biblioteket

Bordene er dækket med bøger – titler, der spænder fra islandske sagaer til moderne danske romaner. Publikum sidder tæt, med notesbøger og nysgerrige blikke. 

Det er tid til bogcaféen; “Bøger fra Norden”

En rejse gennem nordisk litteratur

Liselotte Wiemer åbner ballet med et smil og en stor stak bøger. 

Hun fortæller om Stine Askovs skarpe samtidsblik og Auður Ava Ólafsdóttirs poetiske univers. Hun nævner Kim Blæsbjergs  "De bedste familier" og Olga Ravns "Voksbarnet" – bøger, der kredser om identitet, arv og de små sprækker i hverdagen.
“Det nordiske er ikke kun kulde og mørke,” siger hun, “det er også humor, absurditet og en dyb menneskelighed.”

En nordisk mosaik

Arrangementets litteratur tegner nærmest et kort over norden. Vi kommer helt ud i hjørnerne og vidt rundt i genrer. 

Og nu skal vi se på sommerfugle. For Liselotte Wiemer har også læst ”Inden året er omme” – Lea Korsgaards bog om hvordan hun forsøger at se alle sommerfuglearter i Danmark på et år. Patrik Svensson skriver om den mystiske ål i ”Åleevangeliet”. Hunræven graver hule og holder øje med et kvindeligt fællesskab på Læsø i 1780, i Anne Lise Marstrand Jørgensens; ”Ræveår”, og Kerstin Ekmans hovedperson får besøg af en ulv i ”Ulvespring”. 

Der er i det hele taget et rend af fauna i den nordiske litteratur. Litteraturlisten byder således også på vilde børn og mytologiske fortællinger. Ikke mindst hos Iben Mondrup, der skriver om grønlandske børn i danske familier, om skyld, skam og at finde vej i livet. 

 

 

Litteraturformidlerne supplerer

Efter Liselottes præsentation tager bibliotekets litteraturformidlere ordet i korte præsentationer. 

Bettina fremhæver Torborg Nedreaas’ klassiker "Trylleglasset."
Pia bringer os til Island med Ásta Sigurðardóttirs intense noveller om kvinders vilkår i samlingen; "Søndag aften til mandag morgen"
Herefter deler Alma  sin passion for Jon Fosse og ikke mindst trilogien; "Andvake", "Kveldsvævd"  og "Olavs drømme" og Jón Kalman Stefánssons poetiske (og frygtelige) "Himmerige og helvede". 

Det er store følelser og stor natur, som hun selv formulerer det. 
Mads Joachim runder første halvdel af med at præsentere det, man fristes til at kalde ”grumme historier om en grusom verden”.  En samling mørke fortællinger, nemlig Per Faxnelds fireogfyrre folkegotiske skrækhistorier, samlet i værket ”Offertræet”.

Anden halvleg: 

Liselotte fortalte før pausen en masse om bøger med dyr i. Nu er vi nået til menneskeskæbnerne. Dem var der selvfølgelig også flere af i første omgang, men I ved nok, hvad jeg mener...

Vi kommer omkring Ib Michaels "Fra den anden side af solskinnet", som handler om at vende tilbage efter en blodprop. Liv Nimand Duvås forstadsroman; "Ned fra himlen"  fortæller om livet som ung mor i forstæderne og Kim Blæsbjerg beskriver de menneskelige og naturlige konsekvenser af forurening i "De bedste familier". 

Man kan ikke nævne "De bedste familier", uden også at nævne Johanne Mygind, som Blæsbjerg angiveligt har stjålet historien fra. Det er nemlig hendes familie, bogen handler om. Og Mygind har nu selv skrevet fortællingen om sin familie i romanen "Giftig". Den kan du finde herunder. 

 

Test test test

Afslutningen

Kaffen er drukket, bøgerne bladret, og samtalerne fortsætter begejstret både deltagerne imellem og med litteraturformidlerne som deltagere. 

Der er en følelse af fællesskab – som om vi alle har været på en rejse gennem fjelde, skove og storbyer, uden at forlade Frederiksberg.
Når man læser nordisk litteratur, føler man sig både hjemme og fremmed på samme tid. Det er måske netop det, der gør den så dragende.