Brug AI - med omtanke

Armene af en ung person, der sidder foran en opslået labtop.
Foto: Pexels / Charlotte May

Brug Ai med brug det med omtanke – 5 gode råd

AI kan være et supergodt værktøj i din skolehverdag, hvis du bruger det med omtanke. Det kan hjælpe dig med at få ideer, strukturere dine opgaver og forklare svære begreber på en enkel måde tilpasset din alder og niveau. I stedet for at starte fra nul, kan du ved hjælp af AI få forslag til, hvordan du kan komme i gang med eller forbedre teksten til din opgave. Du kan også bruge AI til at finde nye vinkler på din opgave.

Det betyder ikke, at AI skal lave arbejdet for dig, men AI kan fungere som en slags digital studiemakker, der giver dig inspiration, feedback og sparring, når du går i stå i en opgave og ikke rigtig kan komme videre. Ved at kombinere dine egne tanker med inspiration fra AI kan du lære mere, arbejde mere effektivt og skabe bedre resultater.

1. Skolens retningslinjer og regler

Din skole eller uddannelsessted har måske allerede udarbejdet nogle regler og retningslinjer for brug af AI i undervisningen og i udarbejdelsen af skriftlige opgaver. Sørg for at sætte dig ind i dem og følg dem, så undgår du, at din opgave bliver dumpet eller udsat for mistanke om snyd. 

2. Kildekritik 

Tekster og information fundet ved hjælp af AI kan virke troværdigt, men AI kan tage fejl eller finde på ting. Det kaldes, at AI hallucinerer. Når du spørger AI om noget, vil den altid komme med et svar, også selvom den ikke har noget viden om det, du spørger om.

Det er også vigtigt, at være opmærksom på forældede data, især ved søgning på aktuelle emner. AI trænes på enorme datasæt indsamlet over en bestemt periode, og det kan give fejlagtige svar på forespørgsler, som ligger uden for indsamlingsperioden.

Husk også at AI har en tendens til at gentage fordomme, som eksisterer i de data sprogmodellen/chatbotten er generet fra.

Det er derfor vigtigt, at du altid tjekker oplysninger fundet via AI i troværdige kilder, f.eks. i fagbøger, artikler og officielle hjemmesider. Oftest er der ikke kildeangivelser i AI og det gør det selvfølgelig mere kompliceret at faktatjekke informationerne. 

3. Personfølsomme oplysninger

Når du bruger AI værktøjer, så undgå at dele personlige oplysninger. Det gælder fx navn, adresse, CPR-nummer. Du kan ikke være helt sikker på, hvordan dine data bliver behandlet. Et godt råd kan derfor være at opfatte AI værktøjet som et offentligt rum, hvor du kun skriver det, som du vil dele med din lærer og en offentlig hjemmeside. 

4. Ophavsret

Når du bruger AI til at lave tekster, billeder eller præsentationer, gælder de samme ophavsretsregler som ved alt andet skolearbejde. Du må ikke kopiere eller gengive materiale fra andre uden tilladelse eller korrekt kildeangivelse.

5. Eksamen
AI kan hjælpe med at forstå svære emner, men det må ikke erstatte din egen tænkning og kritiske sans. Brug AI til at få forklaringer, inspiration og struktur, men sørg for at formulere og forstå indholdet selv.

Husk til din eksamen får du ikke hjælp fra AI. Der er du på egen hånd.